Kære ...
Hvordan starter jeg et brev, jeg endnu ikke kender modtageren af? Sådan føles dette øjeblik. For jeg ved ikke hvem der sidder bag skærmen eller hvem der i fremtiden gør. En virkelighed der gør sig gældende både her ved min skærm og din.
Da jeg gik på friskole i tidernes morgen, sad jeg for det meste i vindueskarmen og brokkede mig. Inga - som var en form for gallionsfigur for fremtidens neurodivergente børn og unge (Dengang kaldte vi bare en spade for en spade; og et dampbarn for et dampbarn). Jeg var tit sammen med Inga. Hun satte mig altid til at skrive, sådan om løst og fast. Hun lærte mig, at jeg skal undgå at starte en historie, et brev eller et hvilket som helst skriv, men et "jeg". Derudover lærte hun mig, at jeg skal skrive JEG og ikke man. To ting der begge har været en forbandelse og en velsignelse siden. For jeg vil gerne være det menneske, der starter min fortælling med noget andet end jeg.
Derfor læser du nu dette brev. Dig jeg endnu ikke ved hvem er. Fordi jeg vil indvie dig, i et nært og upoleret indblik i hvem jeg er. Hvordan jeg arbejder. Skaber og konstant prøver at navigerer i den støj, der kommer fra mit hoved og fra mine omgivelser. En støj der i mange år blev en karrierervej for mig, derefter blev det en sygdom, for til dagsdato at være en følgesvend, der konstant forsøger at holde mig på den kringlede sti jeg kalder min vej.
I dette forum, vil jeg spørge dig til råds. Hvad skal jeg gøre og hvad stiller jeg op? og i dette forum, må du spørge mig til råds. Hvad skal vi gøre og hvad stiller vi op?
Kaotiske, usikre tider kalder på kaotiske og usikre mennesker. Dem er jeg en af. Nogle dage. Andre dage er jeg sikker som en kamel i ørkenen på vej mod oasen.
Vi prøver vel alle sammen bare at få livet til at fungerer, med de evner vi nu engang har fået og tillært os? Det samme er gældende for mig. Min branche er bare lidt mere idealistisk når det kommer til penge, end hvis jeg havde fået et rigtigt voksenarbejde, der kunne gøres lettere op i menneskekontanter. Derfor vil jeg med stor ydmyghed, gøre mig til sponserbarn af hvem end der finder mening i at støtte mit virke i verden. Ærefrygtigt og udsættende. Men jeg tror på en historie der starter med et Vi. og ikke et jeg, som Inga lærte mig.
Hermed er kaos-fabrikken åbnet. Klar til at producerer, navigerer. Skabe og destruerer.
Giv dig til kende.
lad os følges.
Kh Sofie Trolle